Kim Pagels: Grøn omstilling på 5 år er nødvendig

Vi skal arbejde for bedre og flere varierede uddannelser til vores unge, og flere tilbud til de lidt ældre – livslang læring.
Jeg vil som folketingskandidat, arbejde utrætteligt for udvikling af den grønne energiforsyning, mere sol og vind, mindre bureaukrati, beskyttelse af vores enestående natur og rent drikkevand også til de fremtidige generationer.
Vi skal have et bedre energiforbrug ved energi-renovering af vores bygningsmasse i Danmark og derved formindske udledningen af drivhusgasser.
Der er både god økonomi og klimakamp i energi-effektivisering.
Der er også rigtig mange arbejdspladser i det, da der er mange ældre bygninger i Danmark, der trænger til renovering.
Derfor kommer vi til at mangler hænder, og vi skal arbejde for lovlig kvalificeret indvandring, fordi vi mangler arbejdskraft.
Der er brug for at skabe bæredygtig og klimavenlig vækst i Danmark, stabilisere økonomien og styrke beskæftigelsen.
Som folketingskandidat vil jeg også kæmpe for beskyttelse af vores grundlovssikrede borgerrettigheder, mere handel og samtidig arbejde for klima og sikkerhed i Danmark.
Kim Pagels
Folketingskandidat i Viborg
Radikale Venstre






Accepter kun nødvendige cookies